Spring til indhold

Sydhavnen: Springgymnastik Kvartershuset, onsdag

Motion: Gymnastik/aerobic

Springgymnastik. Til springgymnastik skal vi have det sjovt og hoppe på en masse redskaber.

Vores fokus gennem undervisningen er at børnene får bevæget sig en masse gennem lege, øvelser og spring, samt at styrke børnenes kropsbevidsthed og motorik.

Vi skal lære vores krop af kende, finde ud af hvad den kan, lære at spænde i den og lære at koordinere forskellige dele af den. Vi skal bl.a. slå koldbøtter, stå på hænder, lave vejrmøller, araberspring og hovedspring.

En træning består af en kort opvarmning og derefter spring på forskellige redskaber. Vi går meget op i, at børnene har det godt til træning, dels med det vi underviser dem i, men også at børnene internt har det sjovt sammen.

Kvartershuset
Anker Jørgensens Plads 3, Borgbjergsvej 30, 1. sal, 2450 København SV

Ugedag
Sted
Alder
Tidsrum
Onsdag
Kvartershuset
4-6 år
16:00-16:45
Onsdag
Kvartershuset
7-10 år
17:00-17:45
Onsdag
Kvartershuset
10-13 år
18:00-18:45

Aldersinddelingen skal respekteres.

Om Børn i Bevægelse
Børn i Bevægelse er bevægelsesaktiviteter for børn, hvor professionelle instruktører sikrer, at børnene lærer og har det sjovt sammen. Man kan gå til mange forskellige ting - det vigtigste ved dem alle er at vi mærker fællesskabet og har det sjovt sammen. Vi har aktiviteter forskellige steder på Østerbro, Nordhavn, Husum og i Sydhavn

Praktisk om efterårssæsonen 2022
Aktiviteterne foregår ugentligt fra omkring uge 35 til omkring omkring uge 49 (eksklusiv skoleferier). En sæson består af 13 aktivitetsgange, og hvis en aktivitetsgang skulle blive aflyst, placeres den i slutningen af sæsonen

Hvis holdet ikke er fyldt op ved sæsonstart, er det muligt at prøve at være med den første gang i sæsonen, også selvom man ikke er tilmeldt

Vær opmærksom på at hvis man fortryder sin tilmelding, returneres pengene kun til og med uge 37

Børn i Bevægelse arrangeres af DUI-LEG og VIRKE i Sydhavnen og er en medlemsaktivitet.
Derfor er din betaling ikke et deltagergebyr, men et medlemskontingent for det halvår du går til Børn i Bevægelse. Det betyder også, at du får adgang til en masse andre sjove aktiviteter i afdelingen. DUI-LEG og VIRKE er en landsdækkende børne- og familieorganisation, hvor familien kan have det sjovt sammen. Udover vores ugentlige aktiviteter i DUI huset, har vi også weekendture, lejre og arrangementer man kan deltage i.
Når du melder dig ind, vil du automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev hvor du kan læse mere om alle vores medlemsaktiviteter.
Vær opmærksom på at dit medlemsskab af DUI-Østerbro fortsætter indtil du melder dig ud af foreningen.

Har du spørgsmål kan du skrive til rosa@dui.dk eller skriv en på 42361383 for spørgsmål.

Vi er en frivillig forening og bestræber os på at svare så hurtigt som muligt. Skulle et Børn i Bevægelseshold ikke blive oprettet får man naturligvis sine penge retur.

Indmeldelse af DUI-LEG og VIRKE et krav
Børn i Bevægelse arrangeres af DUI LEG & VIRKE København. Det betyder, at når du tilmelder dig en af aktiviteterne, bliver du også meldt ind i foreningen og får derved adgang til en række andre sjove aktiviteter
Det betyder blandt andet, at man kan deltage i afdelingens andre aktiviteter, at man har stemmeret ved afdelingsmøder (generalforsamlinger) og at man har ret til at deltage i DUI LEG & VIRKEs landsdækkende aktiviteter, for eksempel Aktivitetsfestival, børnetræf og JUBI-lejr.