Spring til indhold

Cykelture for alle hver tirsdag

Motion: Cykeltur

Hvis du kan lide at cykle - så mød op tirsdag kl. 18.30 og tag sammen med andre cykelglade borgere ud i naturen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Kan du lide at cykle, og måske opleve steder, som du ikke kender, så er dette muligheden, hvor du sammen med andre cykelglade medborgere kommer ud i naturen.

Vi cykler ca. 1½ - 2 timer, afhængig af vind og vejr, og vi cykler i et tempo, så alle kan være med.

Cykelturene er særlig tilrettelagt for alle mænd og kvinder over 50 år, som har lyst til at cykle i hyggeligt selskab. Du er lige velkommen om du kommer alene eller sammen med venner eller familie.

Hver uge cykler vi en spændende tur med indlagte pauser. Husk vand eller kaffe og gerne cykelhjelm.