Arkiv: Overstået event
Lejre Museum

Orehøjvej 4B, Lejre

Tuesday 24 October 2024, 19.00 - 9.00 pm.



Lectures

Foredrag: Kongeslægter i Lejre og Uppsala - mellem arkæologi og (sagn)historie

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. Fortællingerne om disse steder blev nedskrevet i middelalderen (1200-1400), men har langt ældre rødder i sen jernalder og vikingetid (500-1000).

Denne krønike- og sagalitteratur er i de seneste årtier blevet suppleret af overraskende resultater fra arkæologiske udgravninger.

Begge steder har udnyttet landskabet til at iscenesætte deres slægt og magt, blandt andet gennem store halbygninger omgivet af kraftige palisader med imponerende portaler og monumentale gravmonumenter. Dette symbolsprog var rettet mod verden uden for Sjælland og Uppland, hvor man modtog besøg fra ligemænd, slægtninge og konkurrenter. Foredraget vil tage udgangspunkt i Lejres rolle i denne proces og belyse spørgsmål som: Er der historisk hold i beretningerne om Lejrekongerne/Skjoldungerne, og var Lejre virkelig danernes første kongesæde?

Aftenens foredragsholder er arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties, Tom Christensen. Han er tidligere museumsinspektør ved Lejre Museum gennem 36 år.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Lejre Museum og Lejre Museumsforening.

Entrance fee: 90 DKK

Read more on the website