Frederiksberg Vinhandel

Frederiksberg Alle 25, Frederiksberg C

Fredag den 27. december 2024



Gastronomi

Bobler Blindt - Champagne Vs Cava

Smag på 7 boblende vine blindt - der er præmie ved lodtrækning til dem, der gætter rigtigt.

De fleste tænker vel, at det siger sig selv, at Champagne smager bedre end Cava, men mon denne tilsyneladende åbenlyse sandhed nu også holder stik, når du ikke ved hvad der er i glasset ? Tænker du at Champagne er en af de ultimative luksusvine, har du måske ret. Tænker du at Cava er noget, man køber, når man ikke har råd til Champagne, så tager du måske fejl.

Virkeligheden er, at begge vine kommer i mange forskellige kvaliteter nøjagtigt lige som alle andre vine. De bliver begge lavet efter den traditionelle metode, hvor hver enkelt flaske er sin egen moder til de boblende indhold. Den helt store forskel er, at hvor champagne bliver fremstillet under nordlige himmelstrøg, og derfor giver mere syre til vinen, og dermed mere smag og duft fra bærmen, mens Cava bliver fremstillet ved Middelhavet, hvor druerne udvikler masser af smag af frugten, hvorfor bærmen godt kan trænge lidt i baggrunden. Samtidig er Cava i sin traditionelle form fremstillet på nogle andre druesorter end champagne.

Hvad du bedst kan lide må komme an på en prøve, og den udfordring kan du blive en del af, når vi serverer 7 blinde vine. Smagningen bliver kommenteret af Nana Wad. Du giver naturligvis karrakter undervejs. Det er selvfølgelig bare sjov og spas og så selvfølgelig et masse godt selskab i hyggelig forårstemning.

Nu tænker du tænker du måske, at Cava er meget billigere end Champagne. Det lover vi ikke er tilfældet til denne smagning, der kun vil præsenterer topvine fra begge områder.

Entré: 425 kr