Christianskirken

Christiansvej 4, Fredericia

Torsdag den 9. januar 2025, kl. 17.30-20.



Andet

Mad med mening i Christianshus

Hvornår: Torsdag den 9. januar kl. 17.30. Hvor: Christianshus. Pris: 70 kr. Tilmelding: Senest mandagen før til Esther Jensen på 2167 2924. Program: Nysgerrigheden er et forunderligt berigende eksistensvilkår. Når vi er nysgerrige, er vi undervejs.

Vi er i en begejstret bevægelse mod en viden eller erkendelse, som vi ikke ønsker for personlig vindings skyld, men fordi vi føler os draget mod noget vi vil blive klogere på. Nysgerrigheden kan ikke skabes eller bemestres. Den er en beundringsbåret udforskning af verden. Når vi er nysgerrige, er vi i bevægelse på en sjældent uselvisk måde. Vi går spørgende til værks og forstår intuitivt, at vi ikke er alvidende og aldrig bliver det. Det er både dannende og livsbekræftende. Simon Axø er født i 1981. Han er forstander og Cand.mag. i Idéhistorie og samfundsfag fra Aarhus og Københavns Universiteter. Har tidligere undervist i Politisk Teori og Idéhistorie på Statskundskab på Københavns Universitet. Simon medvirker jævnligt i radio- og tv-programmer om filosofiske emner og er en engageret stemme som foredragsholder, debattør, og skribent. Simon har blandt andet bidraget til bogen "Hvorfor går børn i skole", udkommet på Akademisk Forlag.