Multikulturhuset

Nørre Havnegade 15, Sønderborg

Lørdag den 14. juni 2025, kl. 09-12.

Arrangør: FOF Sønderborg



Undervisning

Design dit unikke tørklæde/bandana/scarf

Hvem kan undvære et lille tørklæde, bandana/ scarf, et sjal eller hvad vi nu kalder det?. Det er jo det perfekte tilbehør, når det er køligt, men også en skøn lille gave at strikke til en veninde, til mor/moster eller barnebarn.

Vi vil prøve at arbejde med pinde og garn på en lidt anden måde, og undervejs i workshoppen vil der indgå teknikker som åbne opslagninger, vendinger og op-strikning af masker langs kanter og fine afslutninger, så vi kan arbejde på skrå og på "kryds og tværs" med vores strik

Vi strikker direkte efter et papirmønster i hel størrelse, og principperne kan siden bruges til at strikke efter et snitmønster (et mønster til elastiske stoffer behøver jo ikke de mange indsnit mm.)

Medbring:

Garnrester til strikkeprøve, helst ikke knudrede og langhårede garner (vi vil gerne kunne se maskerne tydeligt).

Strikkepinde der passer i tykkelsen til dine garnrester - gerne rundpinde

Tegnegrej og et stort stykke papir (gavepapir/maskinpapir eller mønsterpapir).

Lineal og målebånd.

Saks og evt. nåle til endehæftninger (Hvilket kan være et helt kapitel for sig!!).

Arbejdspapirer med beskrivelser af teknikkerne udleveres uden ekstra beregning

Underviser: Hanne Pjedsted
Hold: 1259990.