Arkiv: Overstået event
Tårnby Kirke

Englandsvej 332, Kastrup

Tuesday 5 December 2024, 7 pm.



Church service

Gudstjeneste: Blue Christmas

Julen er en tid fyldt med lys og glæde, men for mange er det også en tid præget af sorg, savn og ensomhed. Blue Christmas er en gudstjeneste for dig, der oplever, at julen kan være svær at komme igennem.

Det er en stund, hvor der er plads til de følelser, der ellers kan være svære at udtrykke i en højtid, hvor der ofte er forventninger om glæde og overskud. Midt i julens festligheder og forventningen om, at alt skal være glædeligt, kan julen forstærke følelser af savn og tab. Det er en tid, hvor vi bliver mindet om dem, vi har mistet, og længslen efter barndommens tryghed og fællesskab kan føles ekstra stærk. Julen, med dens fokus på familie og samvær, kan fremhæve følelsen af ensomhed. I Blue Christmas er der plads til alle de svære følelser. Her er der ingen krav om at være glad, men et rum, hvor det sårbare kan få plads, og hvor du kan finde trøst i at vide, at du ikke er alene om at have blandede følelser omkring julen. Helle S. Søtrup har formuleret en bøn, som måske vil vække genklang hos dig. Måske du kan genkende nogle af de følelser, hun beskriver - de svære, som kan komme frem i juletiden. Himmelske Far, Gud Jeg bryder mig virkelig ikke om jul. Giv mig hellere påske eller pinse. Til hver en tid. Eller en mortensaften en torsdag. Jul er alt for brutal. Man sidder og venter rundt om i møblementerne i lidt for stramt tøj med tørre hænder. Skrøbeligheden ligger i store klaser lige under huden. Længslerne hænger i guirlander. Savn som metervare. Efter barndom. Efter tilhør. Efter juleægte kærlighed. Efter dem, som ikke er her mere. En forestilling om at kunne genfortrylle alting blot en enkelt aften. Klejner og småt brændbart. Alle dysfunktioner fuldstændigt åbenlyse i højtidens sære forstørrelsesglas. Helle S. Søtrup.

Read more on the website